Dansk   English


CO2-neutrale hoteller / Brøchner Hotels


Verdens første CO2-neutrale hotelkæde

I april 2008 købte familien bag hotelgruppen Brøchner Hotels, København, Danmark, sig CO2-neutrale på energiforbruget på deres 4 hoteller. Familien Brøchners begrundelse for at blive CO2-neutral var et stort ønske om at deltage i begrænsningen af den globale udledning af drivhusgasser.


Der er iværksat følgende 5-punkts klimaplan:

1. Brøchner Hotels har nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder konstruktivt på at nedsætte forbruget af CO2 på alle 4 hoteller i fremtiden. Desuden arbejder Brøchner Hotels på at formulere en række miljøkrav til hotellernes leverandører. Se Brøchner Hotels klimatiltag og aktiviter her »

2. Brøchner Hotels har forpligtet sig til at opkøbe CO2-kvoter, svarende til den samlede CO2-udledning, således at hele hotelgruppen er CO2-neutral på energiforbruget.

3. Brøchner Hotels har udviklet et CO2-neutralt hotelophold, hvor hotellernes gæster tilbydes mulighed for at købe en CO2-kvote i forbindelse med deres hotelophold.

4. Brøchner Hotels har taget initiativ til oprettelse af denne hjemmeside, med tilbud til andre hoteller om at slutte op om ideen: 'at være CO2 neutral' og dermed være med til at tage ansvar for klimaet.

5. Brøchner Hotels ønsker at indgå i klimavenlige alliancer og har allerede indgået samarbejde med Energistyrelsens, 1tonmindre.dk og det nye klimavenlige energiselskab, Modstrøm.


”Vi vil ikke bare nøjes med at tage et par enkelte initiativer til at nedbringe vores energiforbrug. Brøchner Hotels vil være den første CO2-neutrale hotelkæde.

Vi har opgjort vores samlede udledning af CO2 for 2007, og herefter opkøbt en tilsvarende mængde CO2-kvoter, således at hele hotelgruppen blev CO2-neutral allerede i 2007. Beslutningen er fremadrettet, idet vi har forpligtet os til også fremover at opkøbe CO2-kvoter svarende til det samlede energiforbrug.

Det bringer balance i vores klimaregnskab og det giver os et incitament til at gøre noget ved vores energiforbrug i det hele taget. Man kunne faktisk sige, at vi har lavet vores egen mini Kyoto-aftale.

Vi giver samtidig vores gæster en mulighed for at tage et medansvar. Vi tilbyder et nyt produkt: Ophold med CO2-kvote. F.eks. et weekendophold, hvor den klassiske flaske champagne byttes ud med en CO2-kvote. Ved at købe en CO2-kvote fjernes rettigheden til at udlede 1 ton CO2 i atmosfæren. Med andre ord - vi giver vores gæster mulighed for at købe sig CO2-neutral på deres energikrævende weekendrejse.

CO2-kvoter er en børsvare, så ved at opkøbe CO2-kvoter tvinger man energiproducenterne i at tænke i klimavenlig energi, fordi kvoterne bliver vanskeligere og dermed dyrere at få fat i."

Kirsten Brøchner, adm. dir
Brøchner Hotels
April 2008

Book et CO2 neutralt hotel - og tag et medansvar for klimaet!


Brøchner Hotels omfatter 4 hoteller i København - Hotel Kong Arthur, Ibsens Hotel, Hotel Danmark og Hotel Fox - fire små, hyggelige og individuelle hoteller i Københavns centrum.


CO2Neutral-Hotels.com  ·  Nørre Søgade 11  ·  DK-1370 Copenhagen K   ·  Denmark  ·   info@CO2neutral-hotels.com